Under Esbjerg Kommunes og Sundhedsstyrelsens områdeprojekt “Sædding og Ådalen på Toppen” idé-, igangsatte og drev mange frivillige i lokalområdet aktiviteter for områdets beboere.
Da det kommunale projekt sluttede i september 2014, forsvandt desværre samtidig såvel kommunens praktiske som økonomiske opbakning og dermed også muligheden for at fortsætte aktiviteterne på samme måde. Deltagertallene i de forskellige aktiviteter var fortsat i en konstant stigning, der kom derfor hurtigt kræfter på banen med et stærkt ønske om at fortsætte alle aktiviteterne i lokalt regi - både for at bevare den lokale dynamik, men også for at styrke sammenholdet og vilkårene for områdets frivilligheds- og fritidsarbejde.
Af praktiske årsager besluttede flere privatpersoner med en bred foreningskontakt, at stå bag etableringen af en selvstændig frivillighedsforening og kontaktede derfor Vindrosen-de frivilliges Hus for assistance i startfasen.
Resultatet blev registrering af Frivillighedsforeningen TRÆFPUNKTsædding med formålet, at være samlingspunkt for alle frivilligheds- og fritidsaktører i Sædding, Ådalen og Fovrfeld, sikre fortsat drift og udvikling af hjemmesiden www.saedding.nu, selv at arrangere og koordinere sociale, kulturelle og folkeoplysende aktiviteter samt synliggøre disse for børn, unge, enlige og seniorer.
Med tiden har aktiviteterne vist sig også at tiltrække deltagere fra andre bydele, så i oktober 2017 ændredes foreningens formålsparagraf til, at omfatte åbne aktiviteter for alle i Esbjerg.
Åbningstider
- MandagLukket
- Tirsdag11:00 - 14:00
- OnsdagLukket
- Torsdag13:00 - 15:00
- FredagLukket
- LørdagLukket
- SøndagLukket
Kontakt
Træfpunkt Sædding
Sædding Centret
Fyrvej 34 B
6710 Esbjerg V
Telefon: (+45) 2186 9612
E-mail: tpspost@saedding.nu
Web: www.sædding.nu